Gamle vinduer får ofte skylden for træk, kolde hjørner og støj fra gaden, og det er nærliggende at tænke, at nye vinduer overalt er løsningen. Men i mange ældre etageejendomme sidder der vinduer, som kan holde i årtier endnu, hvis de bliver sat i stand. Valget afhænger af rammernes tilstand, ikke af årstallet, og i en lejlighed er det sjældent kun din egen beslutning.
Start med rammen, ikke ruden
Det første spørgsmål er, om træet er sundt. Det kan du selv undersøge med en syl og en lommelygte. Stik sylen skråt ned i bundstykket på hver ramme, især i begge ender. Går den let i, er træet nedbrudt. Kig også på hjørnesamlingerne udefra, for en åben samling suger vand ind i endetræet, og det er dér, råd næsten altid begynder. Et vindue, der binder, er som regel ikke slidt, men har bare sat sig og kan rettes.
Alderen siger mindre, end man tror. Vinduer fra begyndelsen af 1900-tallet er ofte lavet af tæt kernetræ af en kvalitet, man ikke kan købe i dag, mens en del vinduer fra 1970’erne og 1980’erne er af ringere kvalitet. Et hundrede år gammelt vindue kan derfor sagtens være i bedre stand end et fra 1985.
Hvornår istandsættelse er det rigtige valg
Er rammerne sunde, er istandsættelse ofte både billigere og mere skånsomt for bygningen. Rammerne repareres og males, og en forsatsramme indvendigt giver to lag glas og bedre lyddæmpning, uden at facaden ændrer sig. Varmebesparelsen ligger tæt på den, et nyt vindue giver. Arbejdet kan også deles op, så de dårligste vinduer tages først og resten senere.
Udskiftning giver mening, når der er råd i bundstykker og hjørner på mere end en håndfuld vinduer, eller når ejendommen alligevel står foran en større renovering, hvor stillads og lysninger deles med andre fag. Den løsning, der sjældent bliver god, er mellemtingen, hvor tunge termoruder presses ind i gamle, smalle sprosserammer. Hvornår man bør skifte eller istandsætte, er gennemgået med regnestykker og regler i en længere artikel.
Foreningen, lokalplanen og facaden
I en andels- eller ejerforening står vinduerne næsten altid som fælles i vedtægterne eller vedligeholdelsesreglerne, og facadens udseende er foreningens sag. Derfor er det typisk foreningen, der bestiller, og den enkelte ejer kan ikke frit vælge sit eget vindue.
Ligger ejendommen i et område med en bevarende lokalplan, kan der være bindende krav til materiale, opdeling, profil og farve. Kommunen skal ofte godkende nye vinduer, også selv om hullet i muren er det samme, og plastvinduer bliver sjældent godkendt i en bevaringsværdig facade. Den dyreste fejl er at opdage det, efter at vinduerne er bestilt efter mål. Slå lokalplanen op på kommunens hjemmeside, og læs foreningens regler, før nogen tager mål.
Det skal stå i tilbuddet
Et vindue er kun så tæt som fugen omkring det, og meget af arbejdet ligger uden om selve vinduet. Både istandsættelse og udskiftning har poster, der skal med i prisen:
- Fuger, lysninger og lister. Den gamle fuge skal ud, og lysningen skal rettes op og males, før det ser færdigt ud.
- Ventilation. Trækket omkring de gamle vinduer var reelt boligens luftskifte. Bliver vinduerne tætte, skal der som regel udeluftventiler til, ellers risikerer I kondens og skimmel.
- Redningsåbning. En forsatsramme, der ikke kan åbnes eller tages af, kan gøre et soveværelse ulovligt.
- PCB i gamle fuger. Fugemateriale fra perioden 1955 til 1977 bør screenes for PCB, før arbejdet går i gang.
- Stillads og bortskaffelse. Står de ikke med, er prisen ikke hele prisen.
Bed om en pris på både istandsættelse og udskiftning på samme grundlag, og sørg for, at der måles i hvert enkelt hul, for gamle huller er sjældent ens. BY ENTREPRISE, der blandt andet står for udskiftning af vinduer og døre, siger det ligeud, hvis de gamle vinduer er værd at beholde. Stil det samme spørgsmål til alle, I henter pris hos: kan vores vinduer reddes?